Velkommen til Vanggaards Værksted

I Vanggaards Værksted laver jeg specialdesignede håndværksløsninger. 
Du kan blandt andet få lavet:

Dit unikke hjem

Alle hjem er unikke. Derfor er det ikke altid standardstørrelser og designs, der passer hjemme hos dig. Det er både charmerende, og udfordrende!

Bor du i en gammel lejlighed, og har brug for en radiatorskjuler der kan tilpasses de skæve gulve og skrå vægge? Så kan du få det lavet hos mig.

Har du et nyt parcelhus, hvor hækken ikke er vokset op endnu? Så kan du få designet et pænt og unikt stakit hos mig. Et stakit der passer til omgivelserne.

Er børnene begyndt at kede sig i haven? Så kan du få designet et unikt legehus, eller et shelter til hele familien. Vel og mærket i en stil, der passer til det hus i har.

Hos Vanggaards Værksted, har du kort sagt muligheden for at få lavet specialløsninger, der passer og er bygget til lige præcis dit hjem.



Klaus Vanggaard

Jeg har over 30 års erfaring som håndværker. Derfor har jeg prøvet det meste, og kan altid finde en løsning på din håndværksudfordring. Jeg har både erfaring fra arbejde hos den lille lokale tømrermester, og erfaring fra byggeprojekter for store entreprenørvirksomheder.

I dag er jeg Ass. Værkfører hos Taasinge Elementer. Vanggaards Værksted er en hobbyvirksomhed, ved siden af mit daglige job.

Sammen med min hustru, bor jeg i en 100 år gammel stationsbygning, i den midtjyske by Ejstrupholm. Her har jeg plads til mit værksted, og til at folde mig ud.

Jeg er tømrer, og hverken IT-Ekspert eller sælger. Derfor får jeg hjælp til dette af min søn Simon, der har virksomheden Vanggaard Advice, og min svigersøn Mads fra Egebjerg Rådgivning.

Vanggaards Værksted

Tag kontakt

Du kan se nogle af mulighederne, og blive inspireret under fanen “værkstedet” og på min Instagram profil nedenunder.

Priser er vejledende, da omfang og materialer kan variere efter aftale med dig.

Kan du bruge min hjælp så sig endelig til.

Jeg er let at fange på telefon 40 27 44 48.
Du kan også sende en mail til klaus@vanggaardsvaerksted.dk eller bruge kontaktformularen på siden.

Tak for din interesse
/Klaus